Østermarie Idræts Forening

11. Kreds

hoenen

Kommende arrangementer

Ingen begivenheder

Årets ØIF´er 2005.

 

Det er afdelingernes opgave at indstille personer til titlen, og det er med forskellig succes vi har modtaget kandidater. I år har vi dog modtaget flere rigtig gode emner, og det gør det både sjovere og vanskeligere at udpege den person vi finder at være den rigtige.

I år er valget faldt på en leder, der gennem en relativ kort årrække i denne omgang  har sat et overordentlig positivt aftryk på især arbejdet i hovedbestyrelsen .Han har tidligere været en af drivkræfterne da vi fik en forældreforening, og selvom han ikke selv har dyrket idræt har han først da hans drenge var aktive udøver gjort en stor indsats og nu hvor det officielle arbejdsliv er afviklet har han skiftet kommunens penge ud med vores penge. Alle er nok klar over nu at årets ØIF´er 2005 er:

 

Robert Hansen.

 

Robert, jeg vil gerne på hele bestyrelsens vegne udtrykke vores store tak for dit arbejde og din måde at være på. Du er altid velforberedt til vores møder og du har styr på økonomien. Du holder os i ørerne, når det drejer sig om at bruge penge, men altid på en behagelig og saglig måde. Du er god til at holde os orienterede omkring foreningens økonomi, ikke blot ved møderne, men også når der er ting der skal gøres imellem møderne, så slår du på tråden og sagen bliver klaret med det samme.

Da vi valgte at spørge dig om du ville overtage kassererposten efter Torsten, var jeg nok lidt i tvivl om du ville være interesseret, jeg var på intet tidspunkt i tvivl om du ville være den bedste, og det har du levet op til. Jeg håber jeg får lov til at arbejde sammen med dig flere år frem. En dygtig og pligtopfyldende kasserer er den største gave man kan give en formand.

 

 

Tillykke med udnævnelsen til årets ØIF´er 2005.